Finderup Efterskole er en efterskole med et samlet særligt undervisningstilbud for unge i alderen 14-18 år.
                                         Skolen har KFUM & KFUK og Y's Men som bagland.

 

Formål og grundlag

Baseret på virkelighedens verden

Finderup Efterskole adskiller sig på flere måder fra andre efterskoler, bl.a. ved en undervisningsform, som giver høj prioritet til en kombination af boglig og praktisk baseret undervisning. En del af undervisningen foregår i virkelighedsrelevante projekter med vægt på elevernes medbestemmelse.

Der er tale om en undervisningsform som stimulerer til maksimal engagement hos den enkelte elev. Udover projektforløbene undervises i traditionelle skolefag, hvor udgangspunktet altid er den enkelte elevs kunnen og formåen.

Det er muligt at tage afgangsprøve i dansk og matematik (FSA).

Fritiden bliver brugt til socialt samvær, forskellige aktiviteter som f.eks. boldspil, bål, spil, video, cykel- og gåture og arbejde i værkstederne.



En skole, der udvikler

Et godt grundlag for udvikling er at møde eleverne, hvor de er. Hver elev har sit individuelle udgangspunkt og herfra starter opholdet på Finderup Efterskole.

Med en dagligdag præget af tryghed og skolens kristne grundlag. Gennem en undervisningsform, der udvikler og stimulerer, rustes den enkelte elev til at kunne begå sig i samfundet. På skolen er det højt prioriteret, at eleven efter endt skoleophold har fået styrket uddannelsesniveauet og hermed har fået ny selvtillid til at møde udfordringer i et efterfølgende uddannelsesforløb eller arbejdsliv.

Skoleliv på et kristent grundlag

Finderup Efterskole har kirken som nabo og som en aktiv del af hverdagen. Det betyder bl.a., at morgen- og aftensang er en naturlig del af dagsrytmen.

På skolen møder eleverne et personale med en kristen livsholdning og et kristent menneskesyn som grundlag for deres virke på skolen. Finderup Efterskole er skolen med holdninger og med mennesker som eleverne "kan spille bold med".



Maden på Finderup Efterskole

Hvorfor en kostpolitik?

Vi tænker meget på at servere varieret og sund mad, så krop og hjerne fungerer godt. Hvis man har fået en god kost, kan man bedre lære noget, og man får det bedre med sig selv og med andre. Med sund kost tænker vi bl.a. på at købe en del økologiske varer, at bage groft brød, at bruge rørsukker i stedet for hvidt sukker og ikke mindst at servere salatbord og mange grøntsager.

Eleverne er på skift med til servering og tilberedning af maden og får derved også et medansvar for at maden ser indbydende ud.

Læs mere under Sund hverdag

Kalender
Billedgalleri

Se billeder fra alt det vi laver i løbet af året.

Finderup Efterskole | Herborgvej 7 | 6900 Skjern | Tlf. 97 36 28 00 | info@finderupefterskole.dk