preloader

Håndarbejde

2024/10/10Infoaften d. 12. november

Håndarbejde som linjefag

Håndarbejde er linjefaget for dig, der godt kan lide at bruge dine hænder til at føre kreative ideer ud i livet.

I håndarbejde arbejder med vi med nogle af de gamle klassiske teknikker, men vi forsøger at sætte dem ind i en ny og mere moderne sammenhæng. Vi ser på modetendenserne indenfor design og interiør som vi kan bruge som inspiration i undervisningen. Vi arbejder ud fra det niveau man hver især har, og vi går på opdagelse i, hvordan man virkelig kan udfolde sine kreative evner.

Du vil få mulighed for selv at komme med forslag til opgaver eller selv sætte dit præg på forskellige bundne opgaver i undervisningen. Du vil i Håndarbejde som linjefag kunne stifte bekendtskab med syning, strik, hækling, broderi, stoftryk, læderarbejde, træarbejde, macrame, redesign og meget mere. Kender du en ny sej metode eller et smart trick, er du mere end velkommen til at dele det med resten af holdet. Vi prøver at tilpasse undervisningen bedst muligt ud fra elevernes interesser og evner.

Håndarbejde er faget, hvor vi hygger os sammen, mens vi øver os på forskellige håndværksmæssige teknikker. Vi øver os på at blive bedre til at få kreative ideer og omsætter dem til konkrete produkter. Du vil få mulighed for at udfordre dig selv med alt den støtte du har brug for. Du opleve, at det nogle gange kun er fantasien, der sætter grænser.

Mål

At eleverne:

  • Får lyst til og mod på at lære om håndarbejdets muligheder
  • Lærer forskellige materialer, teknikker og værktøjer at kende
  • Udvikler deres evne for kreativitet og dét at se muligheder og ideer ud fra iagttagelser
  • Oplever glæden i at være kreativ sammen med andre
  • Får lyst til at udfordre sig selv

I undervisningen vil vi bestræbe os på at komme ind på følgende områder:

  • At håndtere forskellige værktøjer og redskaber i arbejdet
  • Lave udstillinger
  • Følge en opskrift eller anvisning
  • At holde motivationen fra ide til færdigt produkt

Er du klar til faglig og personlig udvikling samt en oplevelse for livet?

Tilmed dig her