preloader

Byg og anlæg

2024/10/10Infoaften d. 12. november

Byg og anlæg som linjefag

Byg og anlæg er et linjefag, hvor eleverne får mulighed for at lave praktiske opgaver udendørs. Vi er nemlig ude i al slags vejr. Uanset om det regner, sner eller om solen skinner på en blå himmel. Vi lærer at tage tøj på efter vejret. Vi skifter altid til arbejdstøj, inden vi går i gang med timen i Byg og Anlæg.

I Byg og Anlæg passer og vedligeholder vi alle udenoms arealer på skolen. Vi slår græs og river gruset i gårdspladsen. Vi fjerner ukrudt i bedene og samler visne blade sammen og vi kører det væk med havetraktor og vogn. Om vinteren er vi i skoven og hugger masser af brænde.

I starten af skoleåret tager eleverne på Byg og Anlæg kørekort til havetraktor. Der er også mulighed for at tage trailerkort, hvis man har lyst. Kørekortundervisningen består af en teoridel og køretimer. Når man er klar skal man til teori- og køreprøve. Når man har bestået, må man bruge skolens havetraktorer og vogne til at løse arbejdsopgaverne med.

I Byg og Anlæg laver vi rigtigt arbejde!

Mål

At eleverne:

  • Får bygget videre på deres praktiske færdigheder og interesser.
  • Stifter bekendtskab med forskellige fagområder eksempelvis tømrer, murer, struktør, smed, udendørs vedligeholdelse, gartner og pedel arbejde.
  • Klæder sig på til forskellige arbejdsopgaver og forskelligt vejr.
  • Lærer at samarbejde
  • Tager ansvar over for et stykke arbejde og kan udføre det tilfredsstillende
  • At lære kvalitet både i proces og resultat
  • Oplevelse af tilfredsstillelse og glæde ved at udføre et stykke konkret arbejde – at fremstille noget.

I undervisningen kommer vi ind omkring følgende områder:

  • Arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med værktøj og redskaber
  • Praktiske færdigheder. Vi tror på ”learning by doing”.
  • Læring om vigtigheden i vedholdenhed indtil opgaven er løst
  • Eleverne får mulighed for at bruge sig selv fysisk og ser konkrete resultater af arbejdsindsatsen.

På Byg og Anlæg linjefag arbejder vi i små hold, hvor der er god plads og ”luft omkring”. Derudover tilpasser vi sværhedsgrader til den enkelte elev, så alle elever oplever et trygt og spændende læringsmiljø. Der skal være plads til at prøve nye ting, lave fejl og man skal lære at kunne grine af sig selv og have det sjovt med andre.

Er du klar til faglig og personlig udvikling samt en oplevelse for livet?

Tilmed dig her