preloader

Kristendom

2019/07/04Finderup Efterskole præsentationsvideo

Kristendom på Finderup Efterskole

Formålet med undervisningen i kristendom er, at du som elev får en dybere forståelse for, hvad dét at forholde sig til tro egentlig betyder. I faget prøver vi at besvare spørgsmål som hvad er tro for mig? Hvilke forskellige livsopfattelser kan man have? Og hvordan vil det påvirke mig og andre?

Derudover beskæftiger vi os med hvilke religioner, der er tydelige i vores samfund og hvordan vi hver især oplever vi disse.
Udover selve undervisningen om forskellige religioner, handler kristendomsfaget også om etiske spørgsmål. Etiske spørgsmål kan eksempelvis være: Hvorfor deltage i en landsindsamling for et godt formål? Hvorfor tage stilling til organdonation? Hvad er næstekærlighed? Har mennesket ret til at være medbestemmende overfor liv og død?

Vi lærer alt dette gennem dokumentarer, film og personlige oplæg fra lærerne eller undervisere udefra. Vi prøver at gøre kristendomsundervisningen så samfundsrelevant som muligt ved at sætte et nutidigt aspekt på nogle af fagets store spørgsmål.

Fagets mål er, at eleverne gennem mødet med forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, kan tage bedre stilling til, hvad de mener, og hvad deres ansvar er i samfundet.

Er du klar til faglig og personlig udvikling samt en oplevelse for livet?

Tilmed dig her